Den maritime julekalender – 5. december

5_December

Julen står for døren og nedtællingen er nu i fuld gang! Hver morgen tager vi et kig i nyhedsarkivet for det forgangne år. Glædelig 5. december.

Publisert

Hos Maritime Direct tæller vi ned til julen ved at kigge tilbage på årets sjoveste, skøreste, skæveste, vigtigste og mest skelsættende historier. Glædelig 5. december.

Hvis du nogensinde har haft en drøm om at jagte sørøvere eller forbrydere til søs i din helt egen politikutter, så var chancen for at realiseringen drømmen der i maj, da Grønlands Politi satte kutterne Sisak II H 1265 og Sisak III H 1274 til salg.

Kutterne, der er godkendt til at have 12 personer ombord på dagfart, mens de på døgnfart må have otte passagerer med ombord, blev udbudt til højestbydende, da ordensmagten havde fået fire nye politikuttere.

Efter budrundens afslutning kom det frem, at det grønlandske selvstyre havde budt 6,5 millioner kroner på den ene af kutterne, som de fremover skulle bruges af Fiskerilicenskontrollen (GFLK).

Finans- og Skatteudvalget i Grønlands Landsting måtte – ifølge mediet Sermitsiaq.gl – via en række rokeringer på finansloven godkende et beløb på i alt 8,3 millioner kroner til købet; altså de 6,5 millioner til anskaffelse af kutteren og yderligere 1,8 millioner til drift af fartøjet i de sidste seks måneder af 2022.

Godkendelsen fra Finans- og Skatteudvalget kom dog ikke helt uden betænkeligheder og spørgsmål, for regeringen på Grønland måtte først blandt andet svare på, om de har afsøgt markedet for billigere alternativer, samt hvor længe de anser den aflagte politikutter – som blev bygget i 1998 – for operationel.

Politikutterne til salg.
Politikutterne til salg.
Powered by Labrador CMS